Forbrændingsanlægget i Kolding skal også brænde de opgravede mink.
De danske affaldsenergianlæg hjælper Fødevarestyrelsen med at bortskaffe de opgravede mink i Nr. Felding og Kølvrå. I alt har 13 affaldsenergianlæg – herunder Energnist i Kolding – budt ind med hjælp, og hvert anlæg forventes at modtage et til fire læs per dag fra slut maj til midt juli.
Afbrændingen forventes ikke, at give lugtgener, oplyser Energnist i en pressemeddelelse.
Prøvebrænding
Fra den 13.-15. maj bliver der foretaget prøveafbrændinger.
Fødevarestyrelsen forventer, at det opgravede affald består af mink, jord og kalk. På nuværende tidspunkt kendes affaldets sammensætning ikke, og derfor vides det heller ikke, hvor let affaldet brænder.
Al affaldet skal være bortskaffet medio juli.