Kolding Netavis

Opera & Brunch

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kolding

Nu kan du komme til Opera & Brunch på Mungo Park Kolding.

For første gang slår Mungo Park Kolding dørene op for Opera & Brunch søndag d. 27. oktober. Teatrets foyer danner rammen om en hyggelig søndag formiddag, hvor to dygtige operasangere og en pianist vil indvie publikum i operaen fantastiske verden; hvordan får en operasanger så meget lyd ud? Hvordan varmer de op? Og hvad er opera egentlig for en størrelse?

Til at introducere og fremføre operaen er to kyndige og garvede sangere, nemlig Kiki Brandt og Simon de la Mott, akkompagneret af pianist Britt Krogh Grønnebæk, oplyser Mungo Park Kolding.

Simon De La Mott er uddannet tenor ved Konservatoriet i Odense og har en kandidat i klassisk sang i 2015. Simon har i en årrække sunget som tenor i Den Jyske Operas Kor, hvor han gør karriere året ud som karakterrollen Triquet i opsætningen af Tjajkovskij’s Eugene Onegin, der i øjeblikket turnerer landet rundt.

Kiki Brandt er uddannet sopran fra Det Fynske Musikkonservatorium og har sunget og spillet både opera-, musical- og revyroller på bl.a. Den Jyske Opera, Folketeatret, Østre Gasværk m.m. i forestillinger som West Side Story, Carmen, Figaros Bryllup og Kerteminde Revyen.

Britt Krogh Grønnebæk er solistuddannet pianist fra Syddansk Musikkonservatorium, og har spillet både til opera og teater. Britt Krogh Grønnebæk er tilknyttet Den Fynske Opera og Odense Symfoniorkester og har undervist i klassisk klaver på Ollerup Musikefterskole siden 2009.

Dørene åbner klokken 10 søndag den 27. oktober. Billetter købes på Mungo Park Koldings hjemmeside.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel