De nye midlertidige parkeringspladser kan tages i brug mandag morgen.
Mandag morgen kan de nye midlertidige parkeringspladser lige vest for indkørslen ved Marina Syd på Skamlingvejen 5 i Kolding tages i brug, oplyser Kolding Kommune.
De nye midlertidige parkeringspladser skal afhjælpe et akut behov for flere parkeringspladser i den sydlige del af Kolding midtby efter lukningen af 148 kommunale p-pladser i forbindelse med det nye UC SYD byggeri ved siden af Syddansk Universitet (SDU).
Omkring 70 af de godt 100 pladser på grusparkeringen er klar, efter Kolding Kommune i den forløbne uge har kørt masser af stabilgrus på og tromlet området godt. Der skal lige arbejdes lidt mere med bunden af området for at få gjort de sidste pladser færdige.
Det er gratis og uden tidsbegrænsning at parkere på de nye midlertidige parkeringspladser, der ligger godt en kilometer fra universitetet.