Nu ophæves afbrændingsforbuddet.
Trekantbrand oplyser mandag i en pressemeddelelse, at afbrændingsforbuddet ophæves med virkning fra klokken 17.
– Ud fra en samlet vurdering af de nuværende vejrmæssige forhold, herunder tørkeindekset, ophæves afbrændingsforbuddet, skriver Trekantbrand.
Afbrændingsforbuddet blev for anden gang indført den 3. juli. Men nu ophæves det – og borgere kan atter bruge deres grill.
Spørgsmål og svar
Må jeg brænde mit haveaffald af nu?
NEJ – det skal du fortsat aflevere på genbrugsstationen, som du altid har gjort.
Må jeg tænde ild i mit bålfad?
JA – du må gerne tænde op i dit bålfad.
Må jeg tænde min terassevarmer?
JA – du må gerne tænde din terassevarmer.
Må jeg bruge min ukrudtsbrænder?
JA – du må gerne bruge din ukrudtsbrænder?
Må jeg bruge min grill ”overalt”?
JA du må bruge din grill overalt, som du altid har brugt den