Nicolai for børn har brugt januar på at får malet, gjort hovedrent og få sat nye skilte op.
I januar har Nicolai for børn ikke lignet sig selv, der har ikke været børn og leg i huset, til gengæld har der været fuld gang i håndværkere og hovedrengøring, så huset er klar til at slå dørene op igen 1. februar, skriver Nicolai Kultur i en pressemeddelelse.
Den største forandring i det nye år er, at alle rummene i huset har fået nye navne. Fremover skal husets gæster vænne sig til at bruge navnene; 1. klasse, Den 2. Verden, 4. Dimension, Det 5. Element og Den 7. Himmel.
I fremtiden skal man hænge sit overtøj og stille sine sko på 1. klasse. Vil du lege med ansigtsmaling og kulisser foregår det i Den 2. Verden, trænger man til at røre sig, klatre i tove, øve balance eller noget helt fjerde, skal man til Den 4. Dimension.
Værkstedet, hvor man kan tegne, male, arbejde med træ og ellers kan lade fantasien få frit løb i kreative processer, hedder nu Det 5. Element. Har man brug for at slappe lidt af, så kan man tage en til i Den 7. Himmel.
De nye navne og skilte kan ses, når Nicolai for børn åbner dørene fredag klokken 09.