Hjertekarsygdomme er den hyppigste dรธdsรฅrsag blandt Kolding Kommunes mere end 3.400 type 2-diabetikere. Alligevel ved flertallet af landets diabetikere ikke, at de er i risiko for at udvikle sygdommen, konkluderer ny undersรธgelse.
Danske diabetikere mangler viden om sammenhรฆngen mellem deres diabetes og hjertekarsygdomme. Sรฅdan lyder konklusionen af en ny undersรธgelse fra den Internationale Diabetesforening.
Undersรธgelsen har som den fรธrste af sin slags kortlagt vidensniveauet om sygdommenes sammenhรฆng blandt danske diabetikere, og resultatet stiller krav til mรฅlrettet handling, lyder det fra Frans Brandt Kristensen, der er endokrinolog og overlรฆge pรฅ Sygehus Sรธnderjylland:
– รjensygdomme og nyresygdomme kender de fleste til, men af en grund ved mange ikke, at hjertesygdomme er en af de stรธrste trusler for livskvaliteten blandt diabetikere. Forklaringen kan vรฆre, at de fleste frygter at miste synet, eller at skulle i dialyse, fordi nyrerne ikke lรฆngere fungerer. Men nรฅr vi ved, at der er en overdรธdelighed blandt diabetikere med hjertekarsygdomme, er det klart, at vi som behandlere skal informere bedre fremadrettet, fortรฆller Frans Brandt Kristensen i en pressemeddelelse.
Store kommunale forskelle
For hรธjt blodsukker og blodtryk, og forhรธjet kolesteroltal, er faktorer, der er forbundet med diabetes. Kombinationen af disse belaster hjertet og รธger risikoen for hjertekarsygdomme. I Kolding Kommune er 33,5 procent af borgere med diabetes allerede blevet behandlet for hjertekarsygdomme. Pรฅ landsplan spรฆnder andelen fra 27,5 procent til 41 procent.
Men til trods for at mange diabetikere allerede behandles for hjertekarsygdomme, viser undersรธgelsen, at mere end hver fjerde danske diabetiker vurderer deres risiko for hjertekarsygdomme til at vรฆre lav. De tal overrasker ikke formanden for den lokale Diabetesforening i Kolding, John Arne Sรธrensen:
– Det undrer mig ikke, at mange diabetikere ikke forstรฅr risikoen for hjertekarsygdomme. Ofte handler kontrolbesรธgene meget om langtidsblodsukker og meget lidt om mulige senfรธlger som eksempelvis hjertekarsygdomme, fortรฆller John Arne Sรธrensen og tilfรธjer:
– Mรฅlinger af langtidsblodsukkeret er et vรฆsentligt pejlemรฆrke i behandlingen af den enkelte diabetiker โ men jeg hรฅber, at der fremover vil vรฆre et lige sรฅ stort fokus pรฅ at tale om den enkeltes risiko for hjertekarsygdomme.
รget dialog med lรฆgen er nรธdvendig
Hjertekramper, slagtilfรฆlde og hjertesvigt er hovedรฅrsagerne til invaliditet og dรธd hos mennesker med diabetes. Imidlertid viser undersรธgelsen, at รฉn ud af tre ikke mindes, at de nogensinde har talt med lรฆgen om risikofaktorer for hjertekar-sygdomme. Forklaringerne kan ifรธlge Troels Krarup Hansen vรฆre flere:
– Der kan vรฆre flere รฅrsager. Jeg kan ikke udelukke, at nogle lรฆger ikke taler med patienten om hjertesygdomme. Jeg tror dog mest at alt, at det handler om, at vi som behandlere skal blive bedre til at turde nรฆvne hjertekarsygdomme og oplyse om, at nรฅr vi behandler med medicin for forhรธjet blodtryk eller kolesteroltal, er det for at forebygge fx hjertesvigt og slagtilfรฆlde, siger Frans Brandt Kristensen og uddyber:
– Den direkte konsekvens af hjertekarsygdomme er ikke lige sรฅ tydelig som fx blindhed eller nyrer, der sรฆtter ud. Men det er helt afgรธrende for den langsigtede sundhed og livskvalitet, at den enkelte diabetiker forstรฅr, at forebyggende behandling for hjertekarsygdomme er vigtig โ og for nogle helt livsafgรธrende.
