Lokal byrådskandidat trækker sig efter spidskandidaten til valget i Region Syddanmark har trukket sig.
Mikkel Dragmose-Hansen har trukket sig som spidskandidat til regionsrådsvalget. Det betyder, at de der stod på SFs liste er rykket op, og der er blevet færre på listen. SF Koldings kandidat, Suzi Kjærgaard, er derfor rykket op på listen – til tredjepladsen. Suzi Kjærgaard meddeler i en pressemeddelelse, at hun derfor har valgt at trække sig fra valget til byrådet.
– Det er en stærk liste med Villy Søvndal i spidsen med hele 12 meget engagerede byrådskandidater i Kolding, så der er mere brug for mine kræfter i regionsvalgkampen. Jeg satser dog stadig på, at jeg skal på gaden, lave aktioner og alle mulige andre sjove ting i valgkampen sammen med byrådskandidaterne, men det bliver kun med regionskasketten på, oplyser hun.