Både Lene og Eyvind nød turen i luftballonen. Turen endte i Christiansfeld.
Lene Gregersen og hendes mand, Eyvind, fik tirsdag eftermiddag i luftballonen “Alfabo”. Det var med start fra Munkebo og turen endte i Christiansfeld.
Lene havde deltaget i Alfabo’s fotokonkurrence og vandt for det bedste billede. Præmien var så en tur med luftballonen og det var den tur de fik tirsdag.
Lene Gregersen fortæller om oplevelsen i luften:
-Det føltes helt fantastisk. Jeg bliver helt høj indeni af det. Der er fuldstændigt stille. Det er kun, når gassen skal sættes til, så larmer det – men ellers er der stille, fortæller Lene Gregersen til Kolding Netavis.
Hendes mand, Eyvind supplerer:
-Det føltes utroligt dejligt, at være oppe i luftballonen. Man har det store overblik. Det går stille og roligt og vi mærker ingen vind.
Lene Gregersen, som bor i Kolding, vandt Alfabo’s fotokonkurrence med et foto af luftballonen, som svæver henover boligforeningens boliger i Fjordparken.
Se billederne nedenunder…