SFs landmøde blev i sidste weekend afholdt på Comwell i Kolding.
Blandt de mange indlæg og debatter fandt SF`erne også tid til at indstudere en sang.
Lis Ravn Ebbesen, tidligere byrådsmedlem for SF, havde foreslået, at den blev afsunget til og for døgnrehabilitering på Sundhedscenteret.
-Jeg ville gerne være med til at give noget tilbage til de, der arbejder der. De har hjertet på det rette sted, og hjælper og plejer med omsorg og omtanke dem, der har brug for det. Et sted som jeg jo ved fra min mands sygdom hjælper folk med at genvinde livsværdi og livsglæde. Og jeg tænkte, at de også kunne have brug for et afbræk og en opmuntring, siger Lis Ravn Ebbesen.
Og der var både tilhørere i vinduerne og Yrsa Olsen og Ellen Bandy Larsen sad udenfor da Koldings største folke (socialistiske) kor sang.
Video: William Vest-Lillesøe.