Striden om Kolding Havns fremtid fortsætter.
Nu tager kommunen åbenbart kampen op mod gruppen ”Bevar Kolding Havn” med et kommunalt udsendt nyhedsbrev under hovedtitlen: ”Følg udviklingen af Koldings havneområder”. Det skriver netavisen Sebro Press.
Initiativet ses af mange, som et modtræk mod gruppen ”Bevar Kolding Havns” offensiv – både i pressen og de sociale medier mod byrådets meget omdiskuterede beslutning om på sigt at lukke Kolding Havn ned som erhvervshavn, og i stedet for bygge blandt andet at boliger på havområdet.
Som tidligere omtalt i Sebro Press indebærer en politisk visionsaftale i byrådet, om at udviklingen af Koldings havneområder skal binde havn, fjord og natur sammen med bymidten og omdanne havneområder til nye blandede by funktioner – herunder boliger, erhverv, transport, havn, kultur, offentlige formål, rekreation, infrastruktur m.m.
Men det synes gruppen: ”Bevar Kolding Havn” som er meget dårlig idé: De vil beholde havnen som en driftig erhvervshavn.
Projektchef hos kommunen, Lene Marcussen, siger om nyhedsbrevet:
– Væsentlige nyheder sendes selvfølgelig ud med det samme, men ellers satser vi på at samle artikler til et lidt mere fyldigt nyhedsbrev cirka fire gange om året, hvor vi samler op på, hvad der foregår, og hvad de næste skridt vil være.
Alle kan tilmelde sig det nye elektroniske det nye nyhedsbrev på www.kolding.dk/havneudvikling.