I sin dybeste livskrise gjorde Thomas Nielsen fra Kolding, hvad meget få mænd gør.
Han meldte sig til et krise- og selvhjælpskursus. I dag er han helt ovre på den anden side af krisen og har fået livsgnisten tilbage, oplyser Kolding Selvhjælp i en pressemeddelelse.
– Deltagelsen i selvhjælpskurset ”Kom Videre Mand” gjorde mig bevidst om, hvad jeg har grund til at være taknemmelig for, og de mennesker der elsker mig og rent faktisk er der for mig. Det hjalp mig igennem krisen og om på den anden side, siger Thomas Nielsen i dag.
Livet faldt fra hinanden
I september 2018 oplevede Thomas sit liv falde fra hinanden. Han var indtil da egentlig en glad mand med masser af mod på livet, trods det at han allerede havde et par oplevelser i baggagen, som nok ville traumatisere mange. Nogle få år tidligere døde en af hans bedste venner og allerede som 17-årig mistede han sin storesøster.
Så måske var det dråben der fik bægeret til af flyde over da Thomas’ storebror fik to hjerneblødninger og hurtigt skulle på hospitalet og opereres.
De første meldinger var at operationen var gået godt og at storebroren havde det bedre, men tre dage senere da familien og Thomas skulle besøge broren på hospitalet, kom nok det der blev et afgørende slag for Thomas.
Den dag fik de at vide, at broderen var begyndt at få nogle bevægelsesspasmer, og i løbet af besøget den søndag, blev broderens tilstand værre. Thomas oplevede, hvordan broderens situation blev mere og mere ukontrollabel, og lægerne fortalte at brorens spasmer betød, at hjernen ikke ville få tilført den nødvendige mængde blod.
Kunstig koma
Lægerne valgte at sætte broderen i kunstig koma, og håbede på den måde, at få kontrol med situationen.
– De sagde at vi skulle forvente, at han ikke overlevede. Så vi tog derover for at sige farvel til ham – men så sagde lægerne, at de havde besluttet sig for at vække ham, fortæller Thomas.
Broderen vågnede langsomt op og bor i dag på Center for Senhjerneskade i Kolding. Han kan ikke bruge arme og ben, og kan ikke snakke – og han har brug for hjælp og opsyn 24 timer i døgnet.
Blev mere og mere nedtrykt
I tiden efter denne oplevelse blev Thomas mere og mere nedtrykt. Hvor han tidligere havde været en glad og sjov fyr der jokede og hyggede sig med vennerne og kollegerne, begyndte de nu at bemærke, at han virkede meget anderledes. Meget mere stille og indadvendt.
– Jeg tror, de syntes, jeg var som en sur gammel mand, siger Thomas.
Thomas følte nærmest, at han holdt sig i live mere for familiens og sin mors skyld end for sin egen. Livslysten var helt væk.
“Kom videre mand”
Kort tid derefter så Thomas et opslag på Facebook om Kolding Selvhjælp. I modsætning til rigtig mange andre mænd tog Thomas faktisk kontakt til Selvhjælpen, og meldte sig også til kursusforløbet ”Kom Videre Mand”.
– Set i bakspejlet kan jeg også godt se, at jeg fik rigtig god støtte af min familie og især af en god kollega og ven, Karina, som hele tiden var der for mig, og støttede mig, fortæller Thomas.
– Det er underligt og ærgerligt, men jeg ved jo godt at rigtig mange mænd har svært ved at søge hjælp. Det kan jeg også godt forstå, det kan være svært at tage springet og bede om hjælp for en mand. Men det er jo dumt, for det kan virkelig være nødvendigt – og i dag jeg vil bare sige: Gør det! Det hjælper! Jeg var på sovepiller og langt ude, jeg havde næsten ikke et liv og var dybt traumatiseret. Min storebror var hjerneskadet, og langt inde i mig lå det stadig, at jeg havde mistet min storesøster og en af mine bedste venner. Vi begravede min søster og min ven på den samme dato i oktober, for hulen! Det sad derinde dybt i mig. Jeg oplevede at min livsgnist var totalt forsvundet.
– I dag har jeg fået livsgnisten tilbage. Jeg har fundet glæden men også taknemmeligheden. Det lyder måske lidt mærkeligt, men det er en ting, som jeg har lært af kurset og især kursuslederne Torben og Peter, forklarer Thomas.
– Det at tale om de mennesker, der betyder noget for en, kan også gøre at man bliver bevidst om dem. Jeg havde glemt at være taknemmelig for de mennesker, jeg rent faktisk havde omkring mig. Det genopdagede jeg på kurset.
– En anden vigtig ting er at man får lov til at vise sine følelser. Man har lov til at være ked af det og vise det. Det synes jeg faktisk også er utroligt vigtigt. At man ikke hele tiden skal være så maskulin. I dagens Danmark må man ikke vise sine følelser og være ked af det. Her er det pludselig ok at fælde en tåre. Det var befriende. Helt praktisk sker der det på kurset, at der bliver kastet et emne på bordet – det kan f.eks. være ”musik”. Så kan opgaven måske være at fortælle om de positive ting, man tænker på, når man tænker på musik. Hvad er dejligt ved det, og hvad gør det for dig? En anden gang brugte vi billedkort. Der var f.eks. et billede med børn, og så fortalte man om hvilke tanker, man fik ud fra det – hvad det eventuelt betød for en.
– Sådan nogle små ting kan faktisk være lidt med til at gøre, at man kan komme til at se, at verden ikke kun er grå, men at der også er noget positivt, siger Thomas.
Takker kursuslederne
I dag vil Thomas rigtig gerne rette en stor tak til Torben og Peter som ledede kurset.
– De var fantastiske de to, som han siger. Thomas synes også det er vigtigt at sige, at de jo arbejder som frivillige i projektet. Det giver en troværdighed og ligeværdighed synes han. Og det har været fedt at møde mennesker, der simpelthen bare gerne vil hjælpe andre.
– Uden dem så ville jeg ikke vide, hvad jeg skulle gøre i dag, siger Thomas uden tøven.
Thomas fortæller også, at han har været priviligeret med en fantastisk arbejdsgiver, der sygemeldte ham og prioriterede, at han skulle på ”Kom Videre Mand”-kurset. Han lægger også stor vægt på den hjælp, han fik fra familie og venner, og retter en stor tak til sin kollega og ven Karina, der også var der for ham, da det var allersværest.
– Det var kurset med til gøre mig opmærksom på – hvor meget hun faktisk hjalp mig. Det er også det, der går op for én på kurset – hvor meget de betyder for én, fortællerThomas.
I dag ser Thomas igen lyst på fremtiden, og er fuld af smil og glæde. Han og familien trøster sig også med, at broren grundlæggende har det godt, og at lægerne mener der er håb og potentiale for yderligere forbedring og fysisk fremgang for ham.
