Antallet af enlige kvinder er markant højere end antallet af enlige mænd i Kolding Kommune.
Noget tyder på, at mændene i Kolding Kommune finder et større udvalg på Tinder, end kvinderne gør. Nye tal fra Danmarks Statistik afslører nemlig, at der i begyndelsen af 2020 var markant flere enlige kvinder end mænd i kommunen. Helt præcist var antallet af enlige kvinder 10.465, mens antallet af enlige mænd blot var 8.332. Det skriver findenkaereste.dk i en pressemeddelelse.
Spejler national tendens
Også på landsplan er de enlige kvinder i overtal.
Ifølge Danmarks Statistik var der i begyndelsen af indeværende år 691.059 enlige kvinder på landsplan, mens antallet af enlige mænd blot var 527.750.
Kolding Kommune er derfor ikke noget særtilfælde – her spejles blot den nationale tendens.
Enlig ikke nødvendigvis lig med single
Bare fordi man er registreret som enlig i Danmarks Statistiks seneste undersøgelse, betyder det ikke nødvendigvis, at man er single.
Danmarks Statistik anser nemlig alle dem, der ikke bor sammen med deres kæreste, eller som ikke lever i et registreret partnerskab, som værende enlige.
Derfor er antallet af registrerede enlige højere end antallet af singler. Ikke desto mindre gælder dette for begge køn, hvorfor den store forskel i antallet af enlige mænd og kvinder formentlig også gør sig gældende for singler.
Alvoren ikke gået op for kvinderne
Hos findenkaereste.dk følger man opmærksomt med i alle statistikker og undersøgelser, der relaterer sig til dating, partnerskaber og singlelivet. Derfor har man også med stor interesse bemærket den store forskel i antallet af enlige kvinder og mænd – både i Kolding og på landsplan.
Man har ligeledes noteret sig, at en række undersøgelser angående adfærd på datingservices indikerer, at singlekvinderne endnu ikke er blevet bevidste om, at de er i markant overtal og derfor kan få sværere ved at finde en partner, end mændene kan.
– For nyligt offentliggjorde Businessofapps.com et stort Tinder-studie, der lagde sig i slipstrømmen af mange tidligere datingadfærdsstudier, der har påvist, at kvinder generelt set er mere passive og kræsne end mænd på diverse datingservices. Ifølge det nyligt publicerede studie liker 91 % kvinder kun profiler, de er tiltrukket af, mens dette blot er et krav for 72 % af mændene, fortæller Jesper Nørskov Jensen, medindehaver af findenkaereste.dk, og fortsætter:
– Derudover peger undersøgelsen på, at kvinder er væsentligt mere kostbare og ordknappe end mænd, når de jagter en mage digitalt. En gennemsnitlig Tinder-besked fra en kvinde er nemlig, ifølge studiet, blot 12 tegn, mens den gennemsnitlige besked fra en mand er 122 tegn.