Kolding Netavis

Koldings bedste sportskommentator i æteren gennem tiderne er blevet tavs

Elo Christoffersen

Peter Bruun lavede blandt andet radio på Radio Kolding og Nærradioen i Kolding.

Peter Bruun, en international anerkendt håndboldreporter, er død af kræft. Han døde i Frederikshavn og blev 64 år, skriver det europæiske håndboldforbund, EHF.

– Det er med stor sorg, at EHF rapporterer om døden af ​​en af ​​dens førende journalister, Peter Bruun. Han døde af kræft i en alder af 64 år i Frederikshavn, mandag 11. maj, skriver EHF i en pressemeddelelse.

Peter Bruun dækkede i 21 år både klub- og landsholdkonkurrencer for EHFs websider.

Både EHF og det internationale håndboldforbund (IHF) udtrykker deres sympati og kondolencer til Peter Bruuns hustru, børn, venner og familie.

Koldings bedste sportskommentator

Peter Bruun var i en årrække en kendt stemme i lokalradioerne i Kolding. Først Radio Kolding og siden Nærradioen i Kolding, der headhuntede ham fra Radio Kolding. Det gjorde nærradioen for at styrke sig på sporten og det lykkedes nærradioen, at få Peter Bruun til at skifte til Nærradioen i Kolding. Peter Bruun var især god til at kommentere håndbold – og nærmest livliggøre sporten for lytteren.

Peter Bruun var også en kort overgang stationsleder på Nærradioen i Kolding.

Peter Bruun var på Radio Kolding fra 1988 og indtil 1994, hvor han blev headhuntet til Nærradioen i Kolding. Her var han indtil 1997.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel