John Schmidt med egne sange… ja ham fra Schmidt og co, gæster SF´s valgcafe.
John Schmidt fra Kolding turnerer ikke mere, men i SF har de været så heldige, at få ham til at afholde en intimkoncert i SF´s valgcafe.
Her fortæller han om de sange han skriver og efterfølgende spiller han i SF´s valgcafe i Østergade 2, den 22. oktober fra klokken 16.30-17.30.
Johns sange handler i høj grad om livet, og steder i Kolding Kommune, sådan som han ser det.
-I SF vil vi godt være med til at skabe liv i midtbyen, fortæller Lis Ravn Ebbesen fra valgkoordinationsgruppen.
Caféen er et samlingssted for SF´s kandidater og sympatisører. Derfor vil der hver uge være et eller flere underholdende arrangementer.
Der er gratis adgang.