Kolding Netavis

Julekoncert tæt på udsolgt

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kolding
Pressefoto.

Stig Rossen kan også i år opleves til julekoncerten i Kolding.

Sangeren Stig Rossen trækker folk til huse, når han giver sin traditionsrige julekoncert i Brændkjærkirken.

Koncerterne klokken 15 og 17.30 er allerede udsolgt. Der er endnu få billetter til koncerten klokken 20.

Bag julekoncerten står Kolding Flisepudser Laug af 1985. De vil som tidligere år uddele donationer til gode formål i Kolding, fortæller Laugets oldermand, Otto Skak, i en pressemeddelelse.

Ved julekoncerten byder Stig Rossen på et bredt repertoire fra ind- og udland. I år har sangeren taget Andrea Lykke Oehlenschlæger med som gæstesolist.

Andrea Lykke Oehlenschlæger har sunget sammen med blandt andet The Antonelli Orchestra, Mads Langer, Simon Kvamm fra bandet Nephew og hun har også optrådt for Dronning Margrethe.

De tre julekoncerter afvikles søndag den 8. december.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel