Er du flyttet til Kolding? Så inviterer Kolding Kommune dig til et online velkomstmøde for tilflyttere.
Her kan du møde Koldings borgmester Jørn Pedersen, som byder velkommen til Kolding og fortæller om attraktioner og tilbud som kommunen har at byde på. Kulturhuslederen Mette Dalby vil introducere nogle af de mange kulturoplevelser for børn og voksne der findes i Kolding, og endelig kan du møde en tilflytter, der vil fortælle om hendes erfaringer med at flytte familien til Kolding Kommune.
Mødet foregår online via Microsoft Teams onsdag den 3. marts kl. 19.00 og du vil modtage et link på e-mail efter tilmelding.
Tilmelding sker ved at sende en e-mail til bosætningskonsulent, Jon Noe på jo***@ko*****.dk.
Kommunen opfordrer til, at du skriver hvor du er flyttet fra, om du har børn i husstanden, din/jeres alder og hvilket område i Kolding du er flyttet til. Således kan mødet blive mere relevant for dig.
Program
Borgmester Jørn Pedersen fortæller om Kolding og hvad kommunen kan byde på af tilbud og attraktioner
Kulturhusleder Mette Dalby introducerer nogle af de mange kulturoplevelser for børn og voksne der findes i Kolding
Tilflytteren Line Duch fortæller om hendes families rejse fra Frederiksberg til Vester Nebel
Mød Kolding Kommunes bosætningskonsulent som kan hjælpe nye tilflyttere
Find mere information til tilflyttere på www.komtilkolding.dk/velkommen