Kolding Netavis

Hundredevis af frivillige mødes i Kolding

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kolding

I weekenden mødes hundredevis af frivillige i Kræftens Bekæmpelse i Kolding til det første fysiske repræsentantskabsmøde siden 2019.

I denne weekend bliver retningen for Kræftens Bekæmpelses fremtidige arbejde sat, når hundredvis af foreningens frivillige mødes til repræsentantskabsmøde på hotel- og konferencecenter Comwell i Kolding.

Årets repræsentantskabsmøde 7.-8. maj er den første fysiske samling af de frivillige, hovedbestyrelsen og præsidiet siden 2019.

Efter to års corona-pause og møder bag en skærm har foreningens formand Helen Bernt Andersen derfor set ekstra meget frem til weekenden, hvor der både skal vælges nye kandidater til hovedbestyrelsen og lægges planer for det fremtidige arbejde.

-Kræftens Bekæmpelse er en stor forening med mange medlemmer og engagerede frivillige i hele landet, og derfor er det altid noget helt særligt, når vi på repræsentantskabsmødet får mulighed for at mødes, se hinanden i øjnene og i fællesskab blive enige om, hvordan vi som forening kan bedst kan opfylde vores formål om at bekæmpe kræft, fortæller Helen Bernt Andersen i en pressemeddelelse.

Meget passende for det første fysiske repræsentantskabsmøde siden 2019 er årets tema ‘fællesskab’, der på mange måder er hovedårsagen til, at det er lykkedes Kræftens Bekæmpelse at klare sig godt igennem en svær tid med corona.

Flere end 300 frivillige i landets lokalforeninger og regionsudvalg, hovedbestyrelsen og præsidiet deltager i weekendens repræsentantskabsmøde i Kolding.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel