To af kommunens hjertestartere blev fjernet fra deres pladser i midtbyen i Kolding.
Hjertestartere redder som bekendt liv. Men nu er to af Kolding Kommunes hjertestartere i Bredgade 1 og Nicolaiplads 6 blevet ødelagt af ukendte hærværksmænd. Det skete forrige weekend.
Den ene af hjertestarterne var smidt op på et tag, mens den anden var kastet i Kolding Å. Ingen af de to hjertestartere kunne reddes, oplyser Kolding Kommune på Facebook.
Nu har kommunen så brugt 10.000 kroner på en ny hjertestarter, og der er igen hjertestartere i skabene i Bredgade og Nicolaiplads.
Hjertestarterne kan betyde forskel på liv og død, og vi ved, at de bliver brugt. Inden for det seneste år er disse to hjertestartere blevet flået ud af skabene tre gange af hjerteløbere, som er blevet alarmeret ved mistanke om hjertestop. Den ene gang blev hjertestarteren aktiveret.
Kolding Kommune håber, at det er en engangsforeteelse og at hjertestarterne vil være ladt i fred for hærværk.