Lørdag blev den første Colorfun arrangeret i Kolding.
Omkring 350 børn, unge og voksne deltog lørdag i den første Colorfun i Kolding, der foregik på plænen ved Slotssøbadet.
Fest og farver – det er nærmest sådan, at arrangementet kan betegnes. Deltagerne køber billet til arrangementet, hvori de også får en pakke med blandt andet farver og en hvid t-shirt, som de have på.
Der kastes farver ud over deltagerne, når de skal ud på en løbetur rundt i Kolding. Undervejs kommer deltagerne forbi punkter, hvor de igen pustes en god omgang farver ud. Også når de kommer i mål, hældes der farver ud.
Jo, meget farvestrålende og et sjovt arrangement. Der var da også en god stemning til lørdagens arrangement.
Da alle løbere var kommet i mål, var der “afterparty” – blandt andet med dans og farver.
Colorfun vender tilbage til Kolding den 20. august næste år.