Kolding Netavis

Farvel til Kvarterhusets leder gennem 17 år

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kolding

Der blev afholdt afskedsreception i Kvarterhuset.

Fredag blev der afholdt afskedsreception i Kvarterhuset i Sydvestkvarteret i Kolding. I forbindelse med budgetforhandlingerne blev der sparet en stilling væk, som resulterede i at leder af Kvarterhuset, Preben Nielsen skulle fyres.

Det var ikke med socialdemokratiske klapsalver det blev modtaget. Socialdemokratiet stemte imod beslutningen om nedlæggelsen af stillingen, alligevel ville flertallet spare på kulturen, som har haft succes gennem mange år, skriver byrådsmedlem Elvis Comic i en pressemeddelelse.

Det unikke sted opstod i 2002 i forbindelse med kvarterløft som var målrettet den sydvestlige bydel i Kolding Kommune og som reelt var påbegyndt i 1997. Huset har været omdrejningspunkt for mange oplevelser.

– Igennem de 17 år, jeg har været leder af kvarterhuset, har jeg kun set tingene udvikle sig i en positive retning. Det gør mig stolt, siger Preben Nielsen, forhenværende leder af Kvarterhuset.

Elvis Comic: -Træls udvikling

Elvis Comic var forbi til afskedsreceptionen sammen med de over 100 andre fremmødte gæster. Han betegner beslutning som problematisk og en træls udvikling:

– Det er træls og problematisk, at man beslutter at nedlægge en lederstilling på Kvarterhuset i Kolding og det er en træls udvikling, siger Elvis Comic og tilføjer:

– Der er sket, så mange gode ting på Kvarterhuset i Kolding og i Sydvestkvarteret. Udviklingen har været suveræn og der har blandt andet være mange gode aktiviteter, events, samarbejde og arrangementer for hele familien.

Der er stadig håb for Kvarterhusets overlevelse og de frivillige kræfter hænger i. Men det kan blive svært at drive, når der mangler en leder til at styre, understøtte og have det overordnede overblik.

– Jeg håber, at kvarterhuset fortsætter og at borgerne i området passer godt på huset og hjælper hinanden med den gode udvikling, fortæller Elvis Comic.

Det vakte glæde, at så mange lagde vejen forbi Kvarterhuset i fredags. Der var taler, en god stemning og der blev taget en god afsked med Preben Nielsen som gennem 17 år har stået i spidsen for Kvarterhuset i Kolding.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel