Elever fra Koldingegnens Idrætsefterskole spredte glæde rundt om i Kolding.
“Du ser godt ud”, “Smil det smitter” og “Dyt, hvis du er glad”. Det var blot nogle af de budskaber, som elever fra Koldingegnens Idrætsefterskole på Drejensvej i Drejens fredag spredte ud – blandt andet på Fynsvej, ved Kolding Sygehus og ved Lyshøjskolen. Det skete i form af skilte med de glade budskaber.
Eleverne var ude i byen i forbindelse med “Spred glæde dagen” på Koldingegnens Efterskole.
Og jo, mange smilede og dyttede for de glade budskaber.
Se billederne nedenunder…