Kolding Netavis

Digital adgang til meningsfulde samtaler og fællesskab

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kolding

Alle borgere i Kolding får nu mulighed for at komme ensomheden til livs. Kolding Kommune stiller en platform til rådighed, der skal gøre det nemmere at få bugt med følelsen af at være alene.

Det nye tilbud, der hedder Online Befriender, gør det muligt at danne flere sociale kontakter gennem personlige videoopkald, hvor man får mulighed for at snakke om ens interesser.

Platformen Online Befriender er for dem, der gerne vil have flere kontakter, relationer og meningsfulde samtaler – enten som bruger – eller som frivillig der vil dele ud af sit overskud.

– Jeg er glad for at Kolding Kommune nu har et tilbud, hvor borgerne kan få hjælp til at tale med andre, lige præcis når behovet opstår, uafhængig af tid og sted. Det er ikke alle, der er i en situation, hvor familie, venner eller andre former for netværk, lige kan være til stede. Vi tror på at alle mennesker har behov for kontakt og fællesskab med andre mennesker og her er kommunen ikke hele svaret, fortæller Seniorudvalgsformand Søren Rasmussen i en pressemeddelelse.

Online Befriender arbejder landsdækkende mod kampen om ensomhed, både forebyggende, men forsker også i ensomhed og følelsen af at være alene. Det er et arbejde som en kommune umuligt kan løse alene. Derfor er håbet i Kolding Kommune også, at alle vil være med til at sprede budskabet ud til borgere, så der gøres brug at online befriender.

Hvis man vil være bruger eller frivillig så sender man bare en mail til følgende adresser og får herefter en kode så man er klar til at oprette en profil.

Bl*****************@co****.dk
Bl********************@co****.dk

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel