Kolding Netavis

Designskolen fik royalt besøg

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kolding

Prinsesse Benedikte besøgte tirsdag Designskolen Kolding. Se billederne her!

Tirsdag besøgte prinsesse Benedikte Designskolen Kolding.

Det blev til et tre timers besøg, der blandt andet bød på en frokost sammen med Koldings borgmester Jørn Pedersen. Herefter var det tid til en guidet tur på Designskolen Kolding. Her deltog foruden prinsesse Benedikte og Jørn Pedersen, Designskolens kurator Anni Mørch, kommunikationschef på Koldinghus Nanna Ebert, vicedirektør for Georg Jensen Damask og Christian Borch. Guiden var rektor Elsebeth Gerner Nielsen. Prinsesse Benedikte fik lejlighed til at hilse på både undervisere og studerende fra mode- og tekstil, oplyser Designskolen Kolding.

Ved rundvisningen blev der også tid til at høre om Designskolen Koldings enestående kandidatuddannelse, Design for Play, uddannelsen er skabt i samarbejde med LEGO Fonden og LEGO Group og er den første af sin slags i verden.

Prinsessen var imponeret

Besøget på Designskolen Kolding gjorde et stort indtryk på Prinsesse Benedikte:

– Jeg har altid haft lyst til at besøge Designskolen i Kolding, og nu bød sig endelig en mulighed. De studerende er meget dygtige og jeg er imponeret over de mange nye materialer, der laves her, lød det fra Prinsesse Benedikte.

Et damask-dækket kaffebord sluttede besøget, hvorefter Prinsessen satte kursen mod Hovedstaden og en planlagt koncert med Sankt Annæ Pigekor i Helligåndskirken.

Se billederne længere nede på siden…

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel