Kolding Netavis

Denne 3. klasse er bedst til at male dronningen

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kolding

En 3. klasse blev overrasket af blandt andre Koldings borgmester, da de mandag blev udnævnt som vinder af konkurrencen om at male det bedste portræt af dronningen.

I forbindelse med dronning Margrethes 80 års fødselsdag 16. april gik alle landets kommuner sammen om at give dronningen en gave. Nemlig malerier lavet af landets 3. klasse elever. Eleverne skulle portrættere dronningen og et vartegn fra deres respektive kommuner.

I Kolding Kommune havde rigtig mange elever lavet portræt af dronning Margrethe, der kunne ses på Kolding Bibliotek.

En jury udnævnte en 3. klasse fra Søndervang Skole som vinder af konkurrencen. De vandt et gavekort til Legohouse, som de kan besøge, når coronakrisen engang er overstået, skriver Kolding Kommune.

På et senere tidspunkt skal to repræsentanter fra klassen til København og vise dronningen deres bidrag til gaven.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel