Det er nu anden gang, at plejehjemmet er ramt af coronasmitte.
Søndag blev en medarbejder på plejehjemmet Teglgårdparken på Sct. Hedvigsvej i Kolding testet positiv for coronasmitte. Det skrive jv.dk.
Det betyder, at alle 30 plejehjemsbeboere samt 50 ansatte nu skal testes. Der er lige nu lukket for besøg på plejehjemmet – ganske enkelt for at undgå yderligere smitte.
I følge jv.dk er det anden gang, at en medarbejder på Teglgårdparken er testet positiv med coronasmitte. I starten af maj skete det første gang.