Kolding Netavis

Børns ret til en tryg barndom: Ny bestyrelse fortsætter kampen

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kolding

Red Barnet Kolding har fået en ny bestyrelse.

Red Barnet Kolding har afholdt bestyrelsesmøde efter et omvæltende år i lokalforeningen med en målrettet indsats for at hjælpe børn og deres familier under endnu en Corona nedlukning.

– Som lokalforening i Kolding understøtter og repræsenterer Red Barnet de lokale frivillige og de lokale sociale aktiviteter, som hjælper familier i sårbare positioner. Jeg har fået et godt indsigt i alle de gode initiativer, vi gør lokalt for børn og familier, som jeg faktisk ikke var klar over, inden jeg trådte ind i bestyrelsen. Vi vil fortsat arbejde aktivt for at støtte udviklingen af det frivillige sociale arbejde, men lokalsamfundet i Kolding har en afgørende rolle for dén udvikling, fortæller lokalforeningens ny formand, Hans Holmer, i en pressemeddelelse.

– Bestyrelsen har lagt en plan for det nye år, hvor vi fortsætter kampen for alle børns ret til en god og tryg barndom gennem sociale aktiviteter. Sårbare børn er jo altid dem, som står svagest i alvorlige kriser, så der er mere brug for Red Barnet end nogensinde. Det betyder også, at vi i den grad har brug for lokal opbakning, påpeger Hans Holmer, som også gerne hører fra interesserede frivillige, som vil være med i de lokale indsatser, tilføjer han.

Den nye bestyrelse består af Hans Holmer, Formand, Lars Rasmussen, Næstformand, Solveig Tribler, Kasserer og Bianca Christoffersen, Pernille Hermansen, Mie Olesen.

Lokalforeningen består af frivillige i lokalområdet, der arbejder for Red Barnet med sårbare børn og familier i forbindelse med projekterne Plads til Alle, Oplevelsesklubben og Red Barnets genbrugsbutik.

– Lokalforeningens frivillige styrker fællesskabet i lokalområdet og giver udsatte børn og deres forældre en bedre trivsel. Derfor opfordrer vi medborgere til at bidrage aktivt, fordi de er uforligneligt, vores stærkeste ressource til at skabe forandring for børnene.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel