Lørdag den 11. maj åbner Aunsbjerg et nyt bilhus i Kolding.
Når Aunsbjerg Kolding åbner dørene til åbningsfesten den 11. maj, sker det ikke blot med fokus på bilsalg, men også med øje for aktiv nyskabelse og genanvendelse. En helt ny og meget spændende skulptur bliver desuden sat op på dagen på Platinvej 1.
Aunsbjerg har i nogle måneder solgt biler fra adressen, men den del af bygningen som Aunsbjerg har udlejet til HusCompagniet har været sidste etape af ombygningen og står først færdig nu.
Fra skrot til robot
– Vi kan i Aunsbjerg godt lide at gøre tingene lidt anderledes og med vores nye atypiske bilhus i Kolding har vi ønsket at skabe rammerne med nytænkt kant og en tråd tilbage i tiden. Resultatet er vi selv lidt stolte af og især håber vi selvfølgelig kunderne vil synes godt om det. Vi har i Kolding afdelingen et årligt salg af ca. 1500 lettere brugte biler og synes genanvendelse giver rigtig god mening at arbejde med. Det synliggør vi med vores nye Kolding kendetegn til Vejlevej i form af en skulptur, der helt bogstaveligt er blevet skabt af skrot. Skulpturen synes vi på en fed måde har en tråd tilbage i tiden og med fantasi og kreativitet også forbindelse til fremtiden og hvordan mennesket kan tænke transformation samt udvikling. Resultatet er blevet til en godt 7 meter høj robot lignende skulptur inspireret af Transformers universet, fortæller ejer Alex Aunsbjerg i en pressemeddelelse.
– Da vi overtog ejendommen på hjørnet af Vejlevej og Platinvej for et par år siden, var jorden på den store P-plads til Vejlevej tydelig præget af en fortid med skrot og bilkirkegård. Fra den plads har vi kørt ca. 200 lastbillæs med omkring 5200 tons forurenet jord væk til miljø behandling. Vi har fra starten haft fokus på genbrug i byggeprocessen af det nye bilhus. Det giver mening både af hensyn til miljøet, men også økonomisk for at holde vores omkostninger nede – og dermed tilbyde bedre priser til kunderne, slutter Alex Aunsbjerg.
Åbningen af det nye hus fejres lørdag den 11. maj fra 10-16, hvor robotten lavet af skrot opføres og navngives. Og så kommer børnenes Onkel Reje, den danske sanger BRO, og den tidligere racerkører Erik W. Pedersen.