Kolding Netavis

24-årig koldingenser dømt for hæleri og bedrageri

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kolding

Den 24-årige mand skal en tur bag tremmer.

En 24-årig mand fra Kolding er blevet dømt skyldig i 112 tilfælde af hæleri af særlig grov karakter, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Hæleriet skete i perioden fra den 8. marts 2017 til den 25. oktober 2018 i Fredericia, da den 24-årige mand modtog omkring 1,1 millioner kroner på sin konto, selvom han vidste – eller formodede, at de stammede fra databedrageri. De mange penge, der blev sat ind på den 24-åriges konto, stammede fra tilfælde af databedrageri, som en 29-årig mand blev dømt for i januar i år.

Ud over de mange tilfælde af hæleri blev den 24-årige mand også dømt for fire tilfælde af databedrageri. Databedrageriet skete i marts 2020, hvor den 24-årige optog lån i andre personers navne.

Ved retten i Kolding blev manden idømt et år og tre måneders fængsel.

Den 24-årige havde tilstået hæleri- og databedrageri forholdene. Han har endnu ikke taget stilling til, om han vil modtage dommen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel