Kolding Netavis

Trods chokstart: Hev sejr hjem

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Fodbold
KoldingQ vandt 3-1 over HB Køge. Foto: BlumePress.

Udeholdet kom hurtigt i front.

KoldingQ’s kvindeligahold i Gjensidige Kvindeliga var onsdag aften i kamp på Fynske Bank Arena i Bramdrupdam.

Holdet mødte HB Køge i slutspillet. Og det blev til en chokstart for hjemmeholdet. HB Køge kom nemlig foran efter allerede tre minutters spil.

Først et minut før pausefløjt fik KoldingQ udlignet til 1-1. Målscorer var Sofie Thrane Hornemann.

I anden halvleg kom Kolding foran med 2-1. Det skete i det 68. minut, hvor Sofie Thrane Hornemann igen stod bag scoringen.

Emma Hoppe gjorde det til slutresultatet 3-1 i det 70. minut.

Jo, holdet fightede sig onsdag aften til sejren. Kampens spiller, der er sponsoreret af Paw Kristensen, blev Sofie Hornemann.

Se billederne nedenunder…

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel