Kolding Netavis

Sportschef opsagt i fodboldklub

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Fodbold

KoldingQ siger farvel til sportschef Lennart Lindsted.

KoldingQ har opsagt samarbejdet med sportschef Lennart Lindsted grundet omstruktureringer i den sportslige sektor. Det oplyser KoldingQ på Facebook.

Årets COVID-19 krise og deraf følgende økonomiske kår samt ændring af det sportslige set-up for fremtiden betyder et farvel til KoldingQ’s sportschef Lennart Lindsted.

– Lennart Lindsted er blevet opsagt og fristillet fra sit job som sportschef for KoldingQ og nu rykker vi i bestyrelsen sammen i bussen for at skabe et nyt og trimmet sportsligt set-up som modsvarer det behov og de krav vi bliver mødt med fra DBU’s side i de kommende år, siger bestyrelsesmedlem Peter Terp og fortsætter:

– Lennart Lindsted har gjort en forskel for KoldingQ. Vi behøver bare at nævne indførsel af kontraktfodbold for en gruppe af vore spillere på klubbens Gjensidige Kvindeliga hold – og ikke mindst ansættelsen af det nye Gjensidige Kvindeliga trænerteam bestående af Brian Kastling, Svend Drejer og cheftræner Anders Jensen må siges at være et scoop for klubben, hvoraf Lennart Lindsted bærer størstedelen af æren for det arbejde der gjorde det muligt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel