Kolding Netavis

Sejrsstime stoppede i finalen

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Håndbold
KIF Koldings U13-piger tabte finalen mod hollandske VOD med 6-10. Foto: BlumePress.

KIF Koldings U13-piger tabte for første gang under Kolding Cup. Desværre var det i finalen med 6-10.

I disse dage afvikles Kolding Cup med over 200 hold fra både Europa og de nordiske lande. Kampene afvikles i mange forskellige haller her i Trekantområdet.

Søndag er det finalerne og placeringskampene, der bliver afviklet. I Sydbank Arena spilles alle finaler. Og her var det blandt andet U13-pigerne, der efter en regulær sejrsstime lørdag i Fredericia Idrætscenter var samtlige deres kampe – og også kvartfinalen.

Men i finalen stoppede sejrsstimen desværre. KIF Kolding U13 mødte det hollandske hold VOD, der hele kampen var foran og vandt kampen 6-10. Det lykkedes ikke for KIF-pigerne, at få stoppet de hollandske piger. Men KIF Kolding U13 fik dog alligevel en flot andenplads.

Kolding Cup sluttes af søndag aften med en afslutningsceremoni i Sydbank Arena.

Vejen til finalen

Indledende gruppekampe:

KIF Kolding U13 – TSV Bargteheide: 21-7
KSV BWO – KIF Kolding U13: 9-24
HG Owschlag-Kropp-Tetenhusen – KIF Kolding U13: 5-27

Kvartfinale:

KIF Kolding U13 – HSG Schülp/Westerrönfeld/Rendsburg 2: 19-6

Semifinale:

KIF Kolding U13 – HTS/BW96 Handball: 12-7

Finale:

KIF Kolding U13 – VOC (Holland): 6-10

Se billederne nedenunder…

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel