Blomsterbutikken opfordrer til, at man bestiller i god tid, hvis man vil være sikker på at give gaven på dagen.
Søndag den 8. maj er det Mors dag og for mange en fin anledning til at glæde sin mor eller en anden kvinde med en blomsterhilsen.
Hvis man vil være sikker på at kunne give den på selve dagen, bør man dog bestille blomstergaven nogle dage i forvejen. Sådan lyder opfordringen fra Louise Fedders, der ejer blomsterbutikken Flowers By Fedders i Kolding.
-Mors dag er en utrolig populær mærkedag, og vi står tidligt op på dagen for at kunne følge med. Der skal friskbindes mange buketter, og vi løber rigtig stærkt. Derfor vil der være en fordel, hvis vores kunder bestiller nogle dage før Mors dag, så vi kan få anrettet gavekurve i god tid og bestille de rette mængder hjem af blomstersorter og indhold til kurvene, fortæller Louise Fedders i en pressemeddelelse.
Hos Flowers By Fedders er salget mangedoblet på Mors dag sammenlignet med en almindelig dag. Åbningstiderne er forlænget, og medarbejderantallet øget. Alligevel har blomsterbutikkens ansatte svært ved at følge med.
Også hvis man bestiller en Mors dag-blomstergave online, er det en fordel at være i god tid med bestillingen.