Kolding Netavis

Fitnesskæde fejrer fødselsdag

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Erhverv

I 2005 bød Fitness World for første gang danskerne velkommen ind i deres træningsunivers. 15 år senere kan fitnesskæden kalde sig Danmarks største med over 170 centre og knap hver 10. dansker som medlem. I de næste to uger inviterer Fitness World i Kolding sine medlemmer til fødselsdagsuge, hvor man kan blive den heldige vinder af et 15-års langt medlemskab.

For 15 år siden slog Fitness World i Kolding for første gang dørene op og bød danskerne inden for til fitness, cardio og styrketræning. Der har været en enorm udvikling på området. I dag er fitness blevet allemandseje, og Danmarks største fitnesskæde har nu fokus på at skabe sunde vaner, fællesskab, balance og mental sundhed. De 15 år og den flotte rejse fejres nu i stor stil i Kolding, hvor medlemmerne kan vinde et 15-års medlemskab.

Festlighederne starter i næste uge

Børge Neessen, områdechef for Fitness World i Kolding, står parat til at tage imod de lokale medlemmer, der ønsker at deltage i festlighederne.

– Alle vores personlige trænere i Kolding vil være til rådighed for medlemmerne og tilbyde personlig træning i løbet af fødselsdagsugen. Derudover vil der også være en masse events inden for holdtræning, som vores medlemmer kan se frem til. Vi vil bruge fødselsdagsugen på at sætte fokus på alle dem, der gør, at Fitness World-maskineriet kan køre rundt – medlemmerne, siger Børge Neessen i en pressemeddelelse.

I løbet af fødselsdagsfejringen vil fire heldige medlemmer af Fitness World vinde et 15 års medlemskab til Fitness World. For at deltage skal man enten følge med i konkurrencerne inde på Fitness Worlds sociale medier eller deltage i fødselsdagsudfordringen i Fitness World app’en i løbet af uge 8 eller 9.

Koldingenserne er vilde med holdtræning

Siden 2005 har udviklingen og interessen inden for fitness været stor, og i dag har Fitness World medlemmer i alderen fra 14 til 90 år.

– Hos os er vi mere interesserede i størrelsen på dit smil end størrelsen på dine muskler, og i Fitness World er der plads til alle. siger Lars Erik Kristensen der er træningsekspert i Fitness World og fortsætter:

– Når vi kigger 15 år tilbage, kunne vi kun drømme om at stå, hvor vi står i dag. Sundhed handler om at have det godt. Ikke kun fysisk, men også mentalt og socialt. Vi synes, det er fantastisk, at vi har været og fortsat er med til at definere trænings-kulturen i Danmark og skabe sunde vaner.

Særligt i Kolding oplever centerleder Børge Neessen, at medlemmerne er vilde med holdtræning:

– Hos Fitness World i Kolding oplever vi, hvordan flere og flere gør brug af de dygtige holdinstruktører, vi har i de mange centre i byen. Holdtræning er et hit for mange, og mange af vores medlemmer føler sig som en del af en lille familie, når de træder ind i holdsalen. Det tegner et klart billede af, hvordan fællesskabet har vundet indpas, og hvordan fitness har ændret sig i løbet af de senere år, fortæller Børge Neessen.

– Borgerne i Kolding er meget fitnessglade. Og det vil vi gerne være med til at holde fast i, men vi er også godt klar over, at vi ikke må hvile på laurbærrene og stoppe med at udvikle os. Vi skal nok gøre vores bedste, for at holde medlemmerne i Kolding i den sunde vane, slutter områdechefen for Fitness World i Kolding.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *