Borgerne bliver automatisk inviteret til tredje vaccine i forbindelse med COVID-19.
Flere borgere i Region Syddanmark får nu tilbud om en tredje vaccine mod COVID-19.
Borgerne inviteres ikke efter målgrupper som sidst, men efter hvor lang tid, der er gået siden sidste vaccination, da effekten af vaccinen aftager over tid.
Borgerne vil blive inviteret løbende, efterhånden som der er gået 6 måneder og 14 dage siden sidste vaccination. Det drejer sig lige nu primært om personer i alderen 65-84 år, borgere med særligt øget risiko og sundhedspersonale.
Tjek e-Boks for invitation
Invitation til tredje vaccine sendes via den digitale postkasse eller med posten, hvis borgeren er fritaget fra digital post. Borgerne kan booke tid på vacciner.dk.
De store vaccinationscentre ligger i blandt andet Kolding.