Bilisten tog ikke højde for regnen lørdag aften.
En 20-årig mand fra Esbjerg kørte lørdag aften ved 18.45-tiden galt på Taulovmotorvejen ved Kolding:
– Han tog nok ikke højde for regnen, der faldt på det tidspunkt. Under en overhaling mistede han herredømmet over bilen, der snurrede rundt flere gange og endte til sidst i nødsporet, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Lars Grønlund, til Kolding Netavis.
Bilisten slap uskadt fra uheldet.