Kolding Netavis

Vi skal sikre større sikkerhed i by-og nattelivet

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Læserbreve

Læserbrev af Vibeke Henriksen (V), formand for folketingskreds kreds syd i Kolding, Dalbyvej 16, 6000 Kolding.

Et brutalt mord på en britisk kvinde har sat gang i debatten herhjemme ligesom det også har medført store demonstrationer i Storbritannien med overskrifter som ”kvinder skal kunne færdes trygt i nattelivet”, og ”retten til kvinders sikkerhed”. Budskaber jeg på ingen måder er uenig i, og det er for mig heller ikke en ny debat.

Jeg er selv vokset op med mantraet at man skal følges ad hjem – gå aldrig alene, – sørg for, at du har penge til en taxa, -og send en sms, når du er kommet hjem.

Som mor opdrager jeg mine piger med akkurat de samme råd – følges ad, -gå ikke alene. Rådene er velmente og jeg gør det simpelhent fordi jeg frygter at der skulle ske dem noget ondt. Alligevel synes jeg at debatten hurtigt blive en ny #MeToo bølge, som nærmest raser hen mod et nyt kvindeopgør mod det modsatte køn.

Hvor mit opråb bliver, AT ALLE uanset køn skal have ret til at kunne færdes i nattelivet uden frygt for at blive udsat for et overgreb. Min påstand er at selv den homoseksuelle, kvinden med tørklædet ligeledes kan frygte hate crime på vejen hjem, og ligeså vel som den unge fyr kan frygte at blive udsat for vold i by-og nattelivet.

Mit opråb er at man fra politisk hold får sikret tiltag som skal styrke sikkerheden for os alle sammen. At man sikre den nødvendige tryghed i by-og nattelivet. I Kolding vil man med fordel kunne kigge på bedre gadebelysning, mere overvågning- åbenhed overfor mere overvågning, synlige natteravne og politi. Samt sikre at der er den rette infrastruktur til at få folk hjem, at der er de nødvendige taxaer, toge, busser og fleks-trafik.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *