Kolding Netavis

Ungeindsats der rykker

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Læserbreve

Læserbrev af Tobias Jørgensen (V), medlem af arbejdsmarkedsudvalget, Kolstrup Bygade 4, 6070 Christiansfeld.

I arbejdsmarkedsudvalget var vi torsdag d. 6 december, på ”træningsbanen”. I Kolding arbejder vi ud fra et styringsprincip, der hedder ”Borgerens centrum”, et princip der tager udgangspunkt i den enkeltes situation og ønsker for fremtiden. Torsdag talte vi også ”den unges centrum”, og vi kiggede på hvordan ungeindsatsen gribes an i dag, hvor vi blandt andet har ansat 6 talentudviklere til at højne de unges selvværd og lyst til læring. Relationsarbejde er vigtigt og i min verden, burde vi lade UU og de andre fagpersoner omkring de unge i Kolding kommune få de friere rammer, så der kan koordinere mere på tværs.

Efter en tur på træningsbanen, der var fyldt med indsigter fra det virkelige liv, står det lysende klart, at der i langt større grad er brug for stærke medarbejdere, der er gode både til det faglige og det relationelle.

Vi skal understøtte de unges menneskers udvikling og ikke klientgøre dem.

Derfor mener jeg at det er knusende nødvendigt at den kommunale ungeindsats bliver en selvstændig enhed med uddannelsesvejledning og den enkeltes behov i centrum, som der lægges op til i FGU lovgivningen. De unge mennesker skal ikke ind på en beskæftigelsesforvaltning for at få uddannelsesvejledning eller ind på lokalpsykiatrien for at få støtte.

Derfor en velmenende opfordring fra Faglæreren, studenten og kloakmesteren; Når ungeindsatsen nytænkes, så tænk på den unges uddannelse – og fremtid.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *