Læserbrev af Villy Søvndal (SF), medlem af regionsrådet i Region Syddanmark og borgmesterkandidat i Kolding, Gl. Bjert 39c, 6091 Sdr Bjert.
Jeg har deltaget i den offentlige debat i snart tre årtier. Det har hovedsagelig været en god oplevelse med mange spændende, sjove og lærerige debatter – også med politiske modstandere. Det er nu engang i den offentlige demokratiske debat, at et synspunkt skal stå sin prøve.
På samme måde er en vigtig del af den offentlige debat, at man som offentlig kendt person ofte møder mennesker på gaden eller i butikken, der kommer for at give deres mening til kende. Det er fint, og det er godt, og det er vigtigt.
Men der sker noget med debatten på de sociale medier med en debatform hos nogle få og i øvrigt ofte de samme, hvor tonen bliver ekstrem hadefuld og grov. Ingen ville ved et offentligt møde, hvor man blev set og hørt blamere sig på denne måde for slet ikke at tale om andre sociale sammenhænge.
Det sker i øjeblikket specielt for mit vedkommende, når jeg skriver om Corona, om den kendsgerning, at vi har klaret det godt p.g.a. kloge beslutninger fra politikere og myndigheder; med stor folkelig opbakning og ansvarlighed, og at vi derfor kan begynde at se enden på de værste genvordigheder.
Det første der undrer mig er, at der efter det sidste år stadig findes mennesker, der mener, at Corona jo ikke er noget særligt, men nærmest som en slags influenza. Hvordan man kan undgå at have mødt nogen i sin omgangskreds, der har været så syge, som man bliver og med de gener, der følger efter, er mig en gåde. For slet ikke at tale om dem, der er døde.
Det næste der undrer mig er dem, der vedvarende forfægter retten til at smitte andre, og som i øvrigt dyrker konspirationsteorier hentet et sted hinsides al fornuft og rationalitet.
Det er det, der undrer mig. Det der gør mig bekymret og vred, er den nederdrægtige måde en lille gruppe på de sociale medier, udtrykker sig på så hadefuldt og groft, at jeg aldrig tror de samme personer ville stå frem og vise, hvem de er.
Hensigten er givetvis at få nogen til at give op, fordi mange nok har en grænse for, hvilke tilsvininger de vil udsætte sig selv for. Jeg har det selv stik modsat. Jeg tænker hver gang, at jeg vil bruge mine kræfter til at sikre, at det ikke er dem helt derude med så lidt respekt for dialog, viden og demokrati, der skal styre vores land.
