Læserbrev af Suzi Würtz Kjærgaard (SF), regionsrådskandidat, Sankelmarkvej 21, 6000 Kolding.
Hamdi Dhayman som jeg mødte på et debatmøde hos 3F er selvstændig og ejer af tøjbutik, men samtidig også meget aktiv i bl.a. Røde kors, hvor hun hjælper nyankomne flygtninge som tolk – ligesom hun tolker ved psykologer og i psykiatrien.
Vi havde en snak om udfordringerne med tolkegebyret, som gør at nogle ikke kommer af sted til lægen i tide, da de frygter ikke at kunne betale tolkegebyret.
Selvfølgelig skal man lære dansk, når man bor i Danmark, men hvis man fx kommer hertil med svære traumer, så kan man faktisk ikke indlære et nyt sprog – i hvert tilfælde ikke på et niveau, så man kan forstå, hvad der sker hos lægen eller på sygehuset.
Derfor forsøger mange at tage på sygehuset eller til lægen med venner eller, hvor deres børn skal fungere som tolke. Dette er ikke hensigtsmæssigt, da børn aldrig skal fungere som “små voksne” og delagtiggøres i måske svær sygdom hos en traumatiseret forældre.
Samtidig opstår der nemt fejlbehandling, hvis man ikke forstår, hvordan man skal tage medicinen osv.
Tolkegebyret er simpelthen med til at skabe mere ulighed i sundhed, og er tilmed ekstrem dyrt at administrere for regionen, således at dette her bliver ren symbolpolitik.
Og så må vi ikke glemme, at vi har et meget presset sundhedsvæsen, som hvis lægen skal bruge længere tid på at forklare, og måske kommer til at fejlbehandle, at så koster det ikke kun menneskeligt, men ender i sidste ende også med at koste mere end, hvis man havde fået tolkning på fra starten – så også ud fra en ren økonomisk betragtning, er det tudetosset.
Vi har i SF kæmpet mod tolkegebyret i sundhedsvæsnet og fortsætter selvfølgelig med det.
