Kolding Netavis

Tak for naturkraft i budgetforliget

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Læserbreve

Læserbrev af Palle Ranløv, formand i Kræftens Bekæmpelse, Øster Alle 8, 6000 Kolding og Lis Ravn Ebbesen, næstformand, Lindealle 18, 6000 Kolding.

Det var en glædes dag da Social og sundhedsudvalgsformand Hans Holmer informerede os i lokalforeningen for Kræftens Bekæmpelse om, at der i budgetforliget var blevet plads til Naturkraft igen. Vi deler Friluftsrådets erfaringer, der siger, at mange mænd har et ideal om at være stærke og derfor vælger de lægebesøg og anden behandling fra.

Men natur og friluftsliv kan noget helt særligt, når det drejer sig om mænds sundhed. Mænd vil godt i naturen, men benytter sig ikke af traditionelle sundhedstilbud – og løber skrigende bort ved snak om indendørs samtaleterapi. Naturen kan derfor motivere og fastholde mænd i sunde fællesskaber.

Der findes heldigvis i dag et frivilligt tilbud i samarbejde med Kolding Selvhjælp.

Men skal nydiagnosticerede mænd tage imod tilbuddet, er det vores erfaring, at det er nødvendigt med en opsøgende indsats.

Vi er derfor rigtig glade for, at der nu igen tilbydes 8 ugers forløb i sundhedscenterregi, hvorefter det frivillige tilbud kan være en mulighed. Vi ved jo at mænds sundhed halter gevaldigt efter kvindernes, og den kønsmæssige ulighed i sundhed er enorm. Mænd vurderer ofte deres helbred langt bedre, end det er, og negligerer symptomer.

Men statistikken taler sit eget tydelige sprog: Danske mænd lever fire år kortere end kvinder, og de har en mere usund livsstil, når det gælder rygning, alkohol og mad samt en højere forekomst af overvægt. Og samtidig er der flere mænd end kvinder der oplever ensomhed. Derfor er der brug for Naturkraft til at bekæmpe ulighed i sundhed.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *