Kolding Netavis

Stem på Birgitte

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Læserbreve

Læserbrev af Ingelise Johnsen, Søndermarken 21, 6580 Vamdrup.

Til kommunalvalget den 16. november er Birgitte Munk Grunnet valgt til spidskandidat og borgmesterkandidat for Socialdemokratiet i Kolding kommune.

Birgitte så vi som en dygtig kvinde og mor, der virkelig gik i felten for de unge i Vamdrup, både indenfor ungdomsskole og skolevæsnet. Hun er uddannet indenfor den offentlige administration og har stor indsigt i, hvordan vores velfærdssamfund fungerer.

Birgitte er hurtig til at sætte sig ind i de mange problemer, som vi bliver præsenteret for i en kommune, og er god til at starte en dialog. Jeg anbefaler Birgitte, som jeg har kendt i mange år, som en person, der vil være en god borgmester for Kolding kommune hermed også for Vamdrup.

Hun vil være et frisk yngre pust, og ikke have en tung politisk rygsæk at slæbe rundt på.

Så derfor Stem på Birgitte Munk Grunnet på liste A

—— men sæt også kryds ved Poul Erik

Poul Erik Jensen stiller op til regionsvalget på liste A. Poul Erik har i mange år været kommunal politiker i både Vamdrup og Kolding kommune. Han ved om nogen, at der kan være en stor afstand for den enkelte borger mellem sygehus og kommune. Den afstand er det vigtigt at holde øje med og formindske.

Derfor vil han være et værdifuldt medlem af Regionsrådet. Der er også meget omkring miljø og teknik, hvor han kan bidrage med viden og holdninger.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *