Læserbrev af Jack Abilslund-Gregersen (DF), 1. suppleant til Kolding byråd for Dansk Folkeparti, Karolinegade, 6000 Kolding.
Man hører gang på gang om folk, der er onde imod dyr. Senest i Kolding, hvor en person i nærheden af Dyrehavevej satte kattemad ud med gift i til katte.
En kat døde efter at have spist af det og endte med at lide en hel nat. Man har hørt om folk på Sjælland, der har smidt hundemad i en park, hvor der var papirklip blandet i.
Jeg mener det er på tide at politikerne på Christiansborg vågner op og får sat straffen for dyremishandling gevaldigt op. For min skyld kunne straffen godt være lige så høj som var det et menneske det var gået udover.
Så til politikerne på Christiansborg – få nu sat de straffe op og få det dyrepoliti indført.