Læserbrev af Villy Søvndal (SF), byrådsmedlem og tidligere udenrigsminister, Gl. Bjert 39c, 6091 Bjert.
Den 24. februar blev Europa og verden forandret. For første gang siden starten af 2. verdenskrig invaderer et Europæisk land et naboland og starter en krig med de ufattelige lidelser, det medfører for uskyldige mennesker. Tusindvis af dræbte, millioner af mennesker på flugt fra bombardementer af boligblokke, hospitaler, skoler og børnehaver. En gentagelse af barbariet mod den tjetjenske hovedstad Grosnyj, der i 1999 blev jævnet med jorden som det skete i Aleppo i 2016.
En helt verden er vidne til grusomheder, som jeg aldrig troede skulle gentage sig på europæisk jord. Derfor er det også mødt af en næsten enstemmig fordømmelse af verdens lande – kun Belarus, Syrien, Nordkorea og Eritrea støttede Rusland ved afstemningen i FN`s generalforsamling- sikke et selskab. Derudover har vi set enkelte danske politikere lægge en del af skylden på Ukraine. Det taler vist for sig selv. Det er dybt pinligt.
Jeg er glad for at være medlem af et parti, der helt utvetydigt og uden forbehold placerer ansvaret det eneste sted det Kan placeres: Hos Putin og det russiske regime, der omgiver ham. Det er deres skyld og deres skyld alene at der er krig i Europa, at mennesker dræbes og at millioner ulykkelige mennesker drives på flugt.
Ændrer denne krig så noget. Ja det ved gud den gør. Selvsagt først og fremmest for ukrainerne, der lige nu betaler den højeste pris. Dernæst for de russere, der proppes i fængsel hvis de demonstrerer eller omtaler krigen som en krig. Endelig for nabolandene, der føler en meget konkret og forståelig trussel. Men vi bliver jo allesammen berørt af vanviddet.
Ændrer det noget for SF. Selvfølgelig gør det det. Sikkerhed i Europa er pludselig blevet meget konkret. Derfor er det nødvendigt at gentænke, hvordan vi undgår at bøller som det russiske Putin og det russiske regime får lov at diktere Europas fremtid.
Derfor er det nødvendigt at styrke forsvaret både i NATO sammenhæng og europæisk sammenhæng. Derfor skal vi af med forsvarsforbeholdet, som vi har sagt siden 2003 og som vi forhandlede med Fogh i 2007.
Vi har i SF ikke valgt dette forløb. Det har Putin og hans nærmeste. Vi ville hellere bruge pengene til udvikling, uddannelse og velfærd.Det får vi heldigvis fortsat råd til fremover, og det er helt afgørende for SF at være helt i front i denne kamp samtidig med, at vi nægter at bøje nakken for tyranner.
