Kolding Netavis

Plads til os alle på arbejdsmarkedet

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Læserbreve

Læserbrev af Susanne Stenstrop Thorsen (SF), formand og byrådskandidat, Tvedvej 50, 6000 Kolding.

Der skal være plads til os alle på arbejdsmarkedet – for der er brug for os alle.

Desværre er der stadig for mange mennesker, der kører fast i endeløse afklaringsforløb eller langtidsledighed, fordi de ikke passer i de rigtige kasser. Det gør mig så trist. For så er det jo kasserne, der er noget i vejen med.

Jeg bliver til gengæld glad, når jeg besøger Koldings socialøkonomiske virksomheder. Kolding er heldigvis stærk på det socialøkonomiske område, og er to gange i de seneste år blevet kåret som ”Årets socialøkonomiske kommune”.

Det kan vi bl.a. takke en fremsynet SF’er, Lis Ravn Ebbesen, for, der som socialudvalgsformand gjorde det nemmere for socialøkonomiske virksomheder at slå sig ned her.

Og vi skal fortsætte udviklingen. Arbejdsmarkedet har i den grad brug for virksomheder med fleksibilitet, rummelighed og evne til at sparke til de kasser, som nogen så gerne vil putte folk ned i.

I SF Kolding vil vi arbejde for flere socialøkonomiske virksomheder og flere sociale iværksættere i Kolding. De er en forudsætning for et arbejdsmarked, hvor der rent faktisk er plads til os alle.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *