Læserbrev af Suzi Würtz Kjærgaard (SF), byrådskandidat, Sankelmarkvej 21, 6000 Kolding.
Kommunen og regionen har et fælles ansvar for at sikre pleje og behandling til mennesker med psykisk sygdom. Ligeså vigtigt er de frivillige tilbud. Den nedskæring værestederne har været udsat for har bekymret mig.
Jeg vil i stedet styrke de socialt udsattes muligheder for at have væresteder. Og jeg mener der udover Forsorgshjemmet måske kunne være brug for at få åbnet et herberg. Udsatte borgere skal have lov at være en del af byen. De skal ikke gemmes væk.
Nogle finder det sikkert generende at møde mennesker der lever et andet liv nede ved åen, og udstiller det liv negativt, når de kan se mennesker opholder sig ved åen og hygge sig. Men jeg ønsker en kommune hvor der skal være plads til alle i uanset hvilken status mennesker har.