Kolding Netavis

Opfordring til byrådspolitikerne i Kolding

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Læserbreve

Formand for den Konservative vælgerforening har en opfordring til byrådspolitikerne i Kolding.

Læserbrev af Knud Erik Langhoff, formand for den Konservative vælgerforening i Kolding, Mariavej 9, 6091 Bjert.

”Udsæt skattestigning til analysearbejde på samtlige politikområder er foretaget”.

Det lyder næsten for godt, og det er jo helt fantastisk, at seniorområdet i Kolding undgår sparekniven.

Formanden for udvalget Søren Rasmussen, DF, udtaler på Facebook, ”at der ikke skal spares så meget som en bøjet 25 øre på servicen overfor borgerne på seniorområdet”.

Af Søren Rasmussens udtalelse kan det udledes, at årsagen hertil er, at senioranalysen – nærmest ved et trylleslag – har gjort seniorudvalget bedre til at planlægge og nedbringe sygefravær.

Konservative finder det fantastisk – ikke mindst for de ansatte på området – at sygdom nu er nedbragt blot ved en analyse og Søren Rasmussens trylleslag. Men vi undrer os over, hvorfor det så ikke er sket for længe siden.

Konservative i Kolding er ikke i tvivl om, at der er rigtig mange penge at spare også ved anderledes prioriteringer af driftsmæssige arbejdsrutiner og planlægning i øvrige politikområder.

Vi foreslår derfor at samtlige politikområder kommer igennem samme analysearbejde, at skattestigning parkeres til resultatet af analyserne kendes. Men hvem ved, måske er det kun på Seniorområdet, at der er mulighed for magi?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *