Læserbrev af Mette Voss (SF), medlem af Børne- og Uddannelsesudvalget, Låsbygade 44,2, 6000 Kolding og Mette T.R. Andersen (SF), byrådskandidat, Mariegade 24, 6000 Kolding.
Der skal ikke være tvivl om vores ståsted. Det bliver et NEJ fra SF til en indførelse af modulpasning. Det gør det nu, og det gør det også efter valget.
Ingen børn går i SFO i den fulde åbningstid.
Det betyder at det pædagogiske personale kan bruge den tid, hvor der ikke er mange børn, på til at få dokumenteret det de skal, møder m.m, men den mulighed vil falde bort, når der kun er personale til stede i det tidsrum, hvor der er børn.
Dokumentationskravet står stadig fast, møder skal stadig holdes, men det skal så også klares imens der er mange børn.
De spontane aktiviteter bliver udfordret, når der skal holdes styr på, hvem der kan komme med eller ej ud fra deres valg af modulordning.Pædagoger risikerer at blive politibetjente og vil blive nød til at ekskludere børn fra fællesskabet.
I stedet for at indskrænke de pædagogiske timer, så ser vi hellere at der bliver satset på kvaliteten, hvor der er fokus på fællesskabet, hvor der er aktiviteter, der udvikler det enkelte barn, fokus på relationer, samt nærværende voksne.