Læserbrev af Tobias Jørgensen (V), byrådsmedlem og folketingskandidat i Trekantområdet , Fovsletvej 21, 6580 Vamdrup.
Under folketingsvalgkampen i fjor lovede det nu regeringsbærende parti en seniorpension til folk, der var nedslidte. Der blev den gang givet udtryk for, at den var fuldt finansieret, og at rammerne, der ville blive fremlagt, var fuldstændig klare.
Som faglært Venstre-mand fik jeg næsten indtrykket af, at man bare skulle opfylde to krav for at få tildelt pensionen: 1) Du skal være gammel og 2) Du skal hedde Arne!
Som forventet var der ikke styr på hverken finansieringen eller rammerne, så gamle Arne må nøjes med krydsede fingre og korsets tegn. Alligevel trådte den nye seniorpension i kraft den 1. januar 2020. Ordningen erstatter den nu daværende seniorførtidspensionsordning, der blev indført i 2011, da denne, ifølge Beskæftigelsesministeriet, ikke har haft det forudsatte omfang. Intentionen i den nye seniorpension er, at personer, der er nedslidte og ikke kan arbejde, skal have bedre muligheder for at arbejde mindre – eller helt forlade arbejdsmarkedet.
Alt sammen meget sympatisk, men skal yngre mennesker, der er nedslidte og ikke kan arbejde, ikke også have bedre muligheder for at arbejde mindre eller helt forlade arbejdsmarkedet, hvis kroppen eller psyken ikke kan mere?
Her gik man og troede, at det var børnenes statsminister, der satte dagsordenen, men tilsvarende bedre vilkår for børnenes forældre ønsker man så ikke. Og set med kommunale øjne er det måske godt nok. For hvad gør man, når man er kommet til at love noget, men ikke kan finde pengene til det? Nemt nok – man får andre til at betale.
Derfor er det af regeringen besluttet, at Danmarks 98 kommuner selv skal administrere ordningen, bare et års tid, så laver regeringen en ny offentlig myndighed, der så kan overtage opgaven. Stakkels medarbejder, der skal finde hoved og hale i de 98 forskellige administrationsforståelser, kommunerne kommer til at have. Det er dømt til at gå galt.
Et skøn fra staten er alt, der er lavet over de økonomiske konsekvenser, og er en kommune uheldig at komme over det statslige skøn, ja, så er der desværre kun hr. og fru Jensen til at betale for gamle Arnes fortjente seniorpension.
