Kolding Netavis

Løber fra valgløfte: Hvor er Mette?

Vibeke Henriksen. Privatfoto.

Læserbrev af Vibeke Henriksen (V), Dalbyvej 16, Vonsild, 6000 Kolding.

Inden valget i 2019 lovede Mette Frederiksen danskerne, at der uanset hvad ville komme et nyt udrejsecenter. I 2022 må vi så konkludere, at Socialdemokratiet er løbet fra deres valgløfte.

Her godt tre år efter valget er situationen den samme, Udrejsecenteret Kærshovedgård, som er for udviste kriminelle udlændinge og personer på tålt ophold, har stadig løstgående indsatte, der fortsat udøver kriminalitet og skaber utryghed i området og dermed fortsat er et problem.

Center for Terroranalyse vurderer i en ny rapport, at personer på Kærshovedgård kan være særligt modtagelige over for radikalisering og påvirkning fra islamistiske dagsordener, og at der på nuværende tidspunkt findes et væsentligt antal løsladte terrordømte og andre muligt radikaliserede løsladte på udrejsecenteret.

Jeg mener ikke, vi kan sidde dette overhørigt, og det er hovedrystende at Socialdemokratiet fortsat leger struds i denne sag. Der mangler politisk vilje til handling.

Jeg mener ikke, at der skal ses gennem fingrene med de problemer, der er på Kærshovedgård og som Socialdemokratiet ellers proklamerede i valgkampen, at de ville sørge for at få løst

Jeg vil stadig støtte VLAK-regeringen og DFs plan fra 2018, hvor de besluttede at oprette et udrejsecenter på eks. øen Lindholm, for netop at skabe og sikre tryghed for naboerne i området, men også så myndighederne havde bedre muligheder for at holde styr på de udviste kriminelle udlændinge som til stadighed er uønskede i Danmark.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *