Læserbrev af Trille Nikolajsen (V), byrådsmedlem, Spurvevej 8, Vester Nebel, 6040 Egtved og Eva Kjer Hansen (V), borgmesterkandidat, Ndr. Ringvej 68, 6000 Kolding.
Lokalområdet i Bramdrupdam er i forandring. Gennem flere år er antallet af elever på Bramdrup Skole faldet markant. Forklaringen skal findes flere steder.
For det første at et stigende antal forældre fravælger skolen, og for det andet at området i Bramdrupdam omkring skolen nu og fremover kommer til at rumme flere ældre mennesker og færre børn i skolealderen. For det tredje en ændring i skoledistriktet tilbage i 2013.
I det nuværende skoleår går der 530 elever og i 2012 var tallet 681. det svarer til et fald i antal elever på 22 %.
Bramdrup skole er en god skole, den har bestemt sin berettigelse, men der skal handles så flere tilvælger skolen. Derfor har det nuværende byråd også igangsat et arbejdet med udvikling af en handleplan for skolens udvikling. En plan hvor alle de vigtige aktører inddrages.
Medarbejder, ledelse, forælder og skolebestyrelse og lokalområdet. Processen er i gang og der opleves et stort lokalt arrangement. Resultatet, herunder anbefalinger, fremlægges for børn og uddannelsesudvalget til marts 2022.
I Venstre ser vi frem til se resultatet af handleplanen, og vi følger sagen tæt. Det er bestemt ikke en nem opgave og der er ikke nogen kvik fiks.
Men vi er klar til at følge op på handleplanen, ved at afsætte midler til Bramdrupdam skole.
Midler til eksempelvis at skabe bedre læringsrum for alle elever, samt uddannelse af lærer. Skolens ledelse disponerer selv de tildelte resurser, men vi mener der skal være muligheden for at prioriterer to lærer ordning.
Skolen har i år fået 1 mio til fornyelse og disse ses snart i anvendelse til glæde for børnene. Men der skal afsættes flere midler til renovering af bygningerne som fremstår nedslidte.
Vi skal sammen styrke Bramdrup skole og skabe de bedste rammer for børnene.